Skiferie

Skiferie er den mest populære form for ferie om vinteren og hvert år rejser hundrede tusinder af danske familier og venner mod sneens glæder.


De mest populære lande er Norge, Sverige, Østrig og Frankrig, men også Schweiz, Tjekkiet og det sydlige Tyskland har gode skisports områder. Nogle tager også på skiferie til mere fjerntliggende lande som Canada, USA og Grønland.


En skiferie behøver ikke at vare flere uger. Mange tager en enkelt dag til Sverige, hvor man finder skisportstederne Isaberg og Vallåsen i kort afstand fra Danmark. Det er også muligt at tage et smut til Oslo, hvor Norges største skisportssted ligger 20 minutter fra centrum med tog.


Inden man tager på skiferie, skal man sørge for at alle ens forsikringer er i orden. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man kommer til skade og ikke har en forsikring som dækker. Ofte kan det nemlig være svært, at finde ud af hvem som har skylden i et evt. sammenstød på skibakken.